Funus Imaginarium: Samtale 3

Onsdag d. 3. marts kl. 17 afholdt Das Beckwerk den tredje i en lang række af offentlige samtale om det kommende hovedwerk Funus Imaginarium. Samtalen er mellem lederen af Das Beckwerk og rektor for Det Kongelige Danske Kunstakademi Mikkel Bogh. Den bliver blandt andet et forsøg på at placere begravelsen af den personlige identitet i kunsthistorien såvel som i samtidens begreber om kunst. Og hvad med fremtiden: Kan fremtidens kunstner og fremtidens menneske have gavn af at Claus Beck-Nielsen (1963-2001) kommer i jorden?

Funus Imaginarium finder sted fra d. 30. september – 9. oktober 2010. I disse dage vil Das Beckwerk i samarbejde med bl.a. Glyptoteket, arkitekt Poul Ingemann, præster, filosoffer, RUC og Københavns Universitet iscenesætte begravelsen af den personlige identitet. Som en del af forberedelsen til denne enestående begivenhed afholder Das Beckwerk fra december 2009 og frem til begravelsen en række offentlige samtaler om de centrale æstetiske, etiske, filosofiske, historiske, eksistentielle og politiske spørgsmål, som Funus Imaginarium rejser. Samtale nr. 1 med Biskop Emiritus Jan Lindhardt blev afholdt i december og drejede sig om spørgsmålet: Hvem repræsenterer døden? Samtale nr. 2 med Pastor Erik Bock, som er den præst, der skal forestå begravelsen på Assistens Kirkegård, blev afholdt 8. februar og drejede sig om de problemer, som begravelsen af Claus Beck-Nielsen (1963-2001) giver for præsten personligt og for kirken i al sin almindelighed. Læs mere om Funus Imaginarium her

Download Funus Imaginarium: Samtale 3 (89 MB)
Varighed 01:37:14

NB: der mangler desværre de sidste ca. 5-10 minutter, pga. teknisk fejl på optagermediet, beklager.



Follow

Get every new post delivered to your Inbox.