Utopia Seminar – Utopian movements in the 1960s/70s

From the utopia seminar March 11, 2010 at the department of Wall and Space. This last lecture focuses on rise, transformation and/or dissolvement of left wing utopian movements based primarily in San Francisco and New York in the 1960s/70s.

Download Utopia Seminar -  Utopian movements in the 1960s/70s (82,73 MB)
Duration 01:30:22

Stephan Dillemuth: The Life Reform Movement

Stephan Dillemuth (DE) talks at the department for Wall and Space about the Life Reform Movement(Lebensreform), a kind of proto-hippie movement of the late 19th century that saw the beginnings of vegetarianism, nudism, organic gardening. Stephan Dillemuth is a professor at the art academy in Munich.

Further reading and info:
www.lebensreform.info

www.societyofcontrol.com

Download The Life Reform Movement (79,14 MB)
Varighed 01:26:26

Det moderne rum #8

VIII. 8.3.: After the Fall

Hen mod århundredets afslutning, og navnlig efter murens fald i 1989, står det klart at den globale kapitalisme har fået et nærmest grænseløst råderum. Koldkrigen er blevet afløst af meget virkelige krige og grænsestridigheder samt af en altoverskyggende kamp mod terrorisme og for oliereserverne. De vestlige lande må også se i øjnene at de gamle enhedskulturer er truet af indvandring og en voksende kulturel hybridisering som nærer fremkomsten af nye kulturelle identitetsformer der ikke længere kan henføres til ét land og til én historie. I netværkssamfundets mere flydende og centrumløse rum vokser modstanden mod systemet ad ukontrollable kanaler, men samtidig bliver fjenden vanskeligere at få øje på. Det lokale, stedet, men også den subjektive erfaring og historie, bliver et skrøbeligt holdepunkt i en verden der er blevet større og mindre på samme tid. Der bliver refereret til tekster af blandt andre Donna Haraway, Jean Baudrillard, Frederik Jameson, Ulrich Beck, Antonio Negri og Michael Hardt.

Stikord:
- Afkoloniseringen: den postkoloniale bevægelse
- Emperiets udbredelse
- Simulationer uden ende: de store fortællingers skæbne
- Senkapitalismens kulturelle logik
- Identitetsspørgsmålet
- Biopolitik, magt og subjektivitet
- Risikosamfundet
- Globalisering og hybridisering

Det moderne rum: Ideer og kulturstrømninger siden år 1900
Forelæsningsrække v/Mikkel Bogh
8. marts 2010, Hirschsprung auditorium

Skriv til bksforedrag@gmail.com for at få et link til optagelsen.

Funus Imaginarium: Samtale 3

Onsdag d. 3. marts kl. 17 afholdt Das Beckwerk den tredje i en lang række af offentlige samtale om det kommende hovedwerk Funus Imaginarium. Samtalen er mellem lederen af Das Beckwerk og rektor for Det Kongelige Danske Kunstakademi Mikkel Bogh. Den bliver blandt andet et forsøg på at placere begravelsen af den personlige identitet i kunsthistorien såvel som i samtidens begreber om kunst. Og hvad med fremtiden: Kan fremtidens kunstner og fremtidens menneske have gavn af at Claus Beck-Nielsen (1963-2001) kommer i jorden?

Funus Imaginarium finder sted fra d. 30. september – 9. oktober 2010. I disse dage vil Das Beckwerk i samarbejde med bl.a. Glyptoteket, arkitekt Poul Ingemann, præster, filosoffer, RUC og Københavns Universitet iscenesætte begravelsen af den personlige identitet. Som en del af forberedelsen til denne enestående begivenhed afholder Das Beckwerk fra december 2009 og frem til begravelsen en række offentlige samtaler om de centrale æstetiske, etiske, filosofiske, historiske, eksistentielle og politiske spørgsmål, som Funus Imaginarium rejser. Samtale nr. 1 med Biskop Emiritus Jan Lindhardt blev afholdt i december og drejede sig om spørgsmålet: Hvem repræsenterer døden? Samtale nr. 2 med Pastor Erik Bock, som er den præst, der skal forestå begravelsen på Assistens Kirkegård, blev afholdt 8. februar og drejede sig om de problemer, som begravelsen af Claus Beck-Nielsen (1963-2001) giver for præsten personligt og for kirken i al sin almindelighed. Læs mere om Funus Imaginarium her

Download Funus Imaginarium: Samtale 3 (89 MB)
Varighed 01:37:14

NB: der mangler desværre de sidste ca. 5-10 minutter, pga. teknisk fejl på optagermediet, beklager.

Utopia Seminar: Hippies, alternative architecture…

Utopia. Beatniks, Hippies, alternative architecture, appropriate technology and the US counter culture of the 1960s

D. 23. Februar 2010 Afdelingen for Mur & Rum

Dette er den første optagelse af Nils Normans seminar om Utopia på afdeling for Mur og Rum. Foredragsrækken startede i efteråret og har tidligere behandlet utopier inden for filosofien, sociologien, arkitekturen, religion og kunst tilbage fra antikken, til middelalderen med Thomas Moores introduktion af begrebet og frem til vor tid.

God fornøjelse!

Download Utopia Seminar: Beatniks, Hippies… (67,8 MB)
Varighed 01:14:05

OBS! Dette er desværre kun første halvdel af foredraget.

Det moderne rum #7

VII. 1.3.: Det moderne set i bakspejlet: arkivet og modernitetens arkæologi

Det moderne rum, det moderne som projekt, har efterhånden antaget karakter af en samfundsmæssig, bevidsthedsmæssig og økonomisk tilstand som kan ses udefra, ikke nødvendigvis som noget overstået, men som en form der kan reflektere sig selv forstås historisk. Nye refleksionsformer opstår i forsøget på at karakterisere og måske også radikalisere modernitetserfaringen – i Frankrig sætter skikkelser som Michel Foucault inden for idéhistorien, Gilles Deleuze på filosofiens område og Luce Irigaray på feminismens og psykolingvistikkens felt nye dagsordener. Parallelt med denne udvikling vinder en ny global markedstænkning frem som i højere grad ser forbrugeren som en dynamisk og foranderlig størrelse, som en person uden centrum.

Stikord:
- Forskelstænkning
- Netværkets logik
- Den nye kapitalisme og overvågningssamfundet
- Rhizomet og de tusind plateauer
- Vidensarkæologi

Det moderne rum: Ideer og kulturstrømninger siden år 1900
Forelæsningsrække v/Mikkel Bogh
1. marts 2010, Hirschsprung auditorium

Skriv til bksforedrag@gmail.com for at få et link til optagelsen.

Det moderne rum #6

VI. 22.2.: Den globale landsby: Massemedier, massekultur, massebevægelser

De vesteuropæiske lande oplever generelt et økonomisk opsving som trækker afgørende skel ned igennem kontinentet og skiller det relativt fattige Øst fra det rige Vest, planøkonomien fra markedsøkonomien, statskommunismen fra liberalismen og kapitalismen. Dette bliver perioden hvor en ny forbrugskultur udvikler sig med stor hast, ledsaget af de nye massemedier hvor reklame, politisk markedsføring, underholdning og nyheder fra hele verden blandes. Nye generationer af unge mennesker begynder at finde forældregenerationens normsæt konservative og der rettes voldsomme kritiske anslag mod familieinstitutionen, professorvældet på universiteterne, det patriarkalske samfund og den nye forbrugerisme. Der vil blive læst tekster af blandt andre Kate Millett, Marchall McLuhan og Susan Sontag.

Stikord:

- Fra knaphedssamfundet til forbrugssamfundet
- Moderne og post-moderne: mediebillederne
- Avantgarde og massekultur
- Efterkrigstidens subkulturer, Cultural studies
- Kvinder på arbejdsmarkedet: feminismens tre faser
- Det endimensionale menneske
- Ungdomsoprør og psykedelisk kultur

Det moderne rum: Ideer og kulturstrømninger siden år 1900
Forelæsningsrække v/Mikkel Bogh
22. februar 2010, Hirschsprung auditorium

Skriv til bksforedrag@gmail.com for at få et link til optagelsen.

Det moderne rum #5

V. 15.2.: Erfaring, glemsel og rekonstruktion: tiden efter krigen

Hvad angår det kulturelle liv, er tiden efter Anden Verdenskrig præget af lige dele fortrængning og vilje til genopbygning. Det økonomiske boost, der fulgte af Marshall-planen og som vesteuropæiske lande nød umiddelbart godt af, gav grobund for begge tendenser i takt med at den hvide middelklasse-kernefamilie blev fremhævet som eneste naturlige samlivsform igennem reklamer og medier. Inden for den kontinentale filosofi vokser en subjekt-centreret, humanistisk tænkning frem under navn af eksistentialismen, en populær retning der senere – i 50’erne og 60’erne – får et modspil i den videnskabeligt ambitiøse strukturalisme som igen fik afgørende indflydelse på 60’ernes kunstneriske opbrud. I denne periode når koldkrigen sit klimaks og en kulturkrig finder sted med billedkunsten og litteraturen blandt de mest effektfulde våben. Der vil blive refereret til tekster af blandt andre Simone de Beauvoir, Roland Barthes, Claude Levi-Strauss og Franz Fanon.

Stikord:
- Marshall-hjælpen og det tyske Wirtschaftwunder
- Den Kolde Krig
- Eksistentialisme, fænomenologi og psykoanalyse
- Strukturalisme, surrealisme, etnografi
- Kolonimagternes sidste kamp: Algier-krisen
- At skrive efter Auschwitz
- Hjemmets og familiens politik: hygiejne og renlighed

Det moderne rum: Ideer og kulturstrømninger siden år 1900
Forelæsningsrække v/Mikkel Bogh
15. februar 2010, Hirschsprung auditorium

Desværre ingen optagelse.

Det moderne rum #4

IV. 8.2.: Mythos og logos

Hvis der i begyndelsen af århundredet havde været en udtalt spænding mellem på den ene side troen på fornuften, den rationelle tanke, Logos, og på den anden side forestillingen om de transcendentale, metafysiske eller mytiske forklaringsmodeller, Mythos, så blev disse to sider fatalt sammenblandet i den nazistiske og fascistiske ideologi. Samtidig med fremvæksten af den moderne totalitarisme formuleredes de vigtigste teoretiske og kulturfilosofiske angreb på samme, ikke mindst repræsenteret ved Frankfurterskolens kritiske teori, hvori det bliver påpeget at rationalismen og positivismen også har sine myter. Der vil blive refereret til tekster af Th. Adorno, Ernst Cassirer, Georges Bataille, Hannah Arendt og Siegfried Kracauer.

Stikord:
- Totalitarismen: Sovjetunionen, Tyskland, Spanien
- Fascismens psykologiske struktur
- Manden uden egenskaber: kulturkritik, subjektopløsning og litteratur
- Frankfurterskolen og Den kritiske teori
- Kunstens legitimitet i en verden uden centrum: marxisme og formalisme
- Væren i verden: filosofien om jorden og teknologikritikken
- Kunst og politik: kunstneren som producent

Det moderne rum: Ideer og kulturstrømninger siden år 1900
Forelæsningsrække v/Mikkel Bogh
8. februar 2010, Hirschsprung auditorium

Skriv til bksforedrag@gmail.com for at få et link til optagelsen.

Det moderne rum #3

III. 25.1.: Den store krig og mellemtiden

Den russiske revolution og Første Verdenskrig var de mest omfattende politiske begivenheder i århundredets første årtier og måske dem som havde de mest vidtrækkende politiske og kulturelle konsekvenser. Som optakt til og i kølvandet på disse kom nye tekniske landvindinger som filmkameraet, passagerflyveren og den benzindrevne motor der åbnede for helt nye erfaringer af tid, rum og bevægelse. Omkring det mekanisk fremstillede billede, baseret på fotografisk teknik, opstod en hel underholdningsindustri, men også kunstneriske eksperimenter der udfordrede de klassiske medier og repræsentationsteknikker. I en politisk ekstremt spændingsfyldt tid, hvor fascisme, kommunisme og socialdemokratier voksede op i Europa med næsten lige stor hast, kunne selv den mest eksperimenterende kunst optræde i politisk-ideologiske sammenhænge som tilførte den hidtil usete samfundsmæssige opgaver. Der vil blandt andet blive læst politiske og kunstneriske manifester fra perioden.

Stikord:
- Oktoberrevolutionen
- Italiensk fascisme og russisk stalinisme
- Teater, film, fotografi: mekaniseringen tager herredømmet
- Den tekniske reproducerbarhed
- Den konservative revolution
- Sociale bevægelser: den moderne venstrefløj
- Weimar-republikken: Bauhaus og funktionalismen

Det moderne rum: Ideer og kulturstrømninger siden år 1900
Forelæsningsrække v/Mikkel Bogh
25. januar 2010, Hirschsprung auditorium

Skriv til bksforedrag@gmail.com for at få et link til optagelsen.

Det moderne rum #2

II. 18.1.: Mellem sproget og verden

Sprogvidenskab er ikke længere udelukkende en specialiseret disciplin med sproget som sin eneste genstand. Stadigt flere i århundredets første årtier begynder at se sprog som model for samfundslivet og som model for måden vi tænker og organiserer vores verden på. Ud af sprogvidenskaben vokser således en mere almen tegnvidenskab, semiologien og semiotikken. Samtidig vokser nye billedkunstneriske ambitioner om abstraktion og universelle visuelle sprog frem, blandt andet hos folk som Paul Klee og W. Kandinsky. Der vil blive refereret til tekster af Ferdinand de Saussure, C.S. Peirce, Walter Benjamin, E. Cassirer og Paul Klee.

Stikord:
- Abstraktion
- Struktur/sprogsystem
- Strukturalisme
- At tænke med billeder
- Sproget som en væren
- Pragmatisme
- Form og teknik

Det moderne rum: Ideer og kulturstrømninger siden år 1900
Forelæsningsrække v/Mikkel Bogh
18. januar 2010, Hirschsprung auditorium

Skriv til bksforedrag@gmail.com for at få et link til optagelsen.

Det moderne rum #1

I. 4.1.: Drømmen om det 20. århundrede

De forestillinger om det store fremskridt som løftede de moderne tekniske, sociale og videnskabelige gennembrud i sidste halvdel af 1800-tallet begynder omkring år 1900 at blive udfordret fra både kunstnerisk og humanistisk hold. Samtidig med en pågående rationalisering af arbejdsprocesser og fremvæksten af nye teknikker til fremstilling billeder og visuel underholdning, begynder neurologien og siden psykoanalysen at sætte fokus på drømmene, begæret og det ubevidste, mens storbyen som psykologisk og socialt rum bliver genstand for en kunstnerisk og videnskabelig udforskning – og i visse tilfælde også fordømmelse. Der vil blive talt om tekster af blandt andre Sigmund Freud, Walter Benjamin, Virginia Woolf, Carl Einstein og Emile Durkheim.

Stikord:
- Rationalisme og anti-rationalisme
- Drømmene, seksualiteten og det ubevidste: psykoanalysens første år
- Barndom i Berlin: urbanitet og massekultur
- Primitivismen: forestillinger om ’det andet’
- Ford og Taylor: disciplinering af kroppen og samlebåndets logik
- Sociologiens fødsel

Det moderne rum: Ideer og kulturstrømninger siden år 1900
Forelæsningsrække v/Mikkel Bogh
4. januar 2010, Det Italienske Auditorium

Desværre ingen optagelse.

Sprog for billedkunstnere #8

“Universalsprog” – Malevic, Mondrian, Smithson. Potentiel litteratur, sprogspil, systemæstetik.
Carsten Juhl og Jan Bäcklund

27. november 2009 Det Italienske Auditorium

Download Sprog for billedkunstnere #8 (93.15 MB)
Varighed 1:41:45

Sprog for billedkunstnere #7

“Bor mennesket digterisk …” – Litteratur, epicitet, modersmål, hukommelse, landet, historien.
Carsten Juhl og Jan Bäcklund

20. november 2009 Det Italienske Auditorium

Download Sprog for billedkunstnere #7 (98,6 MB)
Varighed 1:47:41

Sprog for billedkunstnere #6

”LA MARIEE MISE A NU PAR SES CELIBATAIRES, MEME”
Gennemgang af Det Store Glas og forholdet mellem tekst og billedværk.
Sedler, transparens.
Carsten Juhl og Jan Bäcklund

13. november 2009 Det Italienske Auditorium

Download Sprog for billedkunstnere #6 (102,3 MB)
Varighed 01:51:47

Jean Suquets skema over “Det Store Glas” baseret på Duchamps noter (636 KB)

Suquets Skema - Det Store Glas

Sprog for billedkunstnere #5

”Fra tale til sprog” – Film, opera, Antonin Artaud. Deklamation-akklamation.
Carsten Juhl.

6. november 2009 Det Italienske Auditorium

NB: Der er sket en fejl på lydfilen så denne vil desværre ikke blive tilgængelig, vi beklager.

Sprog for billedkunstnere #4

“Den narrative tekst” – Hypertekst, det indskrevne værk, installation, litterære konflikter, institutionskritik, bibelen.
Carsten Juhl og Jan Bäcklund.
30. oktober 2009 Det Italienske Auditorium

Download Sprog for billedkunstnere #4 (91,19 MB)
Varighed 01:39:36

Kajsa Dahlberg: Om egne værker

Den svenske kunstner Kajsa Dahlberg forelæser om sit kunstneriske arbejde.
23. Oktober 2009 Det Italienske Auditorium

Download “Kajsa Dahlberg: Om egne værker” som mp3 fil (80,6 MB)

Varighed 01:28:00

Sprog for billedkunstnere #3

”Kunstnere skriver manifester”.
Tro, oplevelse, stress, frist, forfald, forskrifter.

Forelæsning ved Carsten Juhl.
23. oktober 2009 Det Italienske Auditorium

Download Sprog for billedkunstnere #3 (83,5 MB)
Varighed 01:31:09

Sprog for billedkunstnere #2

“Tekster der gør” – “Utopiske” idéer ved konceptkunst og minimalisme. Netkunst. sloganværker, sentenser om kunst.
Carsten Juhl og Jan Bäcklund
16. oktober 2009 Det Italienske Auditorium

Download “Sprog for billedkunstnere #2″ som mp3-fil (102,3 MB)
Varighed 01:51:47

Sprog for billedkunstnere #1

“Sproglige fortolkning og visuel fortolkning”
Carsten Juhl og Jan Bäcklund
9. oktober 2009 Det Italienske Auditorium

Download “Sprog for billedkunstnere #1″ som mp3 fil (95,1 MB)
Varighed 01:43:51



Follow

Get every new post delivered to your Inbox.